Fodbold


😁👏Så starter fodbold endelig igen 👏😁 

 

Fodbold for de mindre børn må endelig starte igen. Vi holder os naturligvis til retningslinjerne, som DBU har sendt ud. I kan se dem i linket. 

 

Små fødder (3-5 år) træner: Torben Hjorth (20581658) (onsdag 17.00-17.45 – afventer opstart til efter 20/4-2022. Se Facebook: https://www.facebook.com/groups/356888428275183/?ref=share 

 

U6 træner: Sabrina (22 32 23 32) onsdag 17.00-17.45 se Facebook: 

 

U7 træner: Karen Teglgaard 4940 5655) og Holger (22 56 33 49) onsdag 18.00- 19.00 se Facebook: https://www.facebook.com/groups/623119081433885/?ref=share 

 

U8+U9 træner: Jesper Bertelsen (4026 7120) tirsdag 17.00-18.00 

 

Holdene starter op i uge 22. 

Tilmelding senest dagen før, gerne før ift. planlægning af træning.  

Der må max være 9 børn pr 1 voksen til træning, derfor er det vigtigt med tilmelding til træning.  

Er der flere børn end 9 – da inddeles de i grupper og skal blive indenfor markeret område. Der kan blive brug for hjælp, da en træner/hjælper ikke må gå fra en gruppe til en anden.  

 

Der betales ikke kontingent inden sommerferien, og der spilles ikke kampe eller stævner.  

 

Der er flere regler omkring træningen, som vi vil opfordre jer til læse i linket fra DBU, inden opstart. 

 

 

U9 holdet har fået nyt spillertøj. Det blev luftet for første gang til kampe i Glejbjerg i weekenden.
Sejrsmål i overtiden 29-01-2020

Fodbold: Serie 1 herrer: Agerbæk/Starup-Tarm IF: 2-1 (1-0)


Agerbæk/Starup er stadig nummer et i rækken efter sejr over Tarm IF. Hjemmeholdet bragte sig foran 1-0 efter 28 minutters spil ved Jan Jensen, og det var også stillingen ved halvleg. En meget fortjent føring. I anden halvleg blev topholdet alt for direkte i deres spil, og derudover blev hjemmeholdet ramt af to gule kort. Det lykkedes dog hjemmeholdet at overleve perioden med udvisninger, men syv minutter før tid gik det dog galt for Agerbæk/Starup, og gæsterne fik udlignet til 1-1. Derefter satsede topholdet, og langt inde i dommerens overtid sendte Troels Kristensen til stor forløsning for Agerbæk/Starup et drømmehug i kassen til 2-1.
- Vi er nu oppe på ti forskellige målscorer i år. Det viser virkelig, hvor stor bredde vi har, sagde en meget glad træner for Agerbæk/Starup, Ole Mejrup, efter kampen.
Dagens spiller hos topholdet blev Niklas Fyhn. Næste opgave for Agerbæk/Starup er på fredag klokken 19.00 på hjemmebane mod Sædding Guldager IF, der ligger sidst i tabellen med syv point. Agerbæk/Starup står noteret for 27 point.
Lørdag den 21 maj, var der fodboldstævne på Agerbæk Stadion for vores U10 drenge hvor der var besøg af Vejen og Nordenskov.

Det var et rigtigt fint stævne med masser af godt fodbold⚽️

Efter kampen var Agerbæk holdet i klubhuset for at spiste kage og hygge sig.

Drengene skulle tage afsked med en af vores Grønlandske venner som vi har haft med på holdet her i foråret, hvor de to drenge Max og Brian har været på dannelserejse i Danmark.
Max rejser tilbage til Grønland onsdag den 25 maj. ( Max står mellem Kristian R og Magnus S )
Vi kommer til at savne Max, er drengene enige om......vi håber snart at han kommer tilbage til holdet siger drengene i kor.
Agerbæk/Starup kom på tavlen 29-01-2020

Fodbold: Serie 3 herrer: Agerbæk/Starup-Kroager: 2-1 (1-0)


Agerbæk/Starup sikrede sig de første tre point til tabellen, da holdet på hjemmebane vandt 2-1 over Kroager. I første halvleg dominerede hjemmeholdet kampen, og efter en halv times spil bragte Nicolai Kristensen fortjent Agerbæk/Starup foran 1-0. I anden halvlegs begyndelse kom gæsterne bedre med i opgøret, og efter 65 minutters spil udlignede de på et straffespark. Efter scoringer styrede hjemmeholdet igen kampen, og ti minutter før tid blev Jan Jensen den store helt, da han gjorde det til slutresultatet 2-1. Dagens spillere hos Agerbæk/Starup blev Kristoffer Holtum og Kasper Ehmsen. Næste gang Agerbæk/Starup skal i ilden er på fredag 15.04.2016 klokken 18.30 ude mod Kvaglund IF, der har hentet fire point i forårets første tre turneringskampe.
Ny sejr til Agerbæk/Starup 29-01-2020

Agerbæk/StarupFodbold: Serie 1 herrer: Agerbæk/Starup-Grindsted: 2-1 (1-1)


Agerbæk/Starup fortsætter med at imponere. I denne spillerunde blev det til en 2-1 sejr i lokalopgøret mod Grindsted. Kort før kampens begyndelse blev Peter Risager skadet, og to minutter inde i kampen brækkede en Agerbæk-spiller to tæer. En skidt optakt for hjemmeholdet, og det tog da også noget tid, før Agerbæk/Starup-spillerne fandt melodien. Efter 24. minutters spil kom forløsningen for topholdet, der havde vundet sine første to kampe, da Kevin Andreasen gjorde det til 1-0. Resten af halvlegen var kampen meget jævnbyrdig, men kort før halvlegsfløjtet udlignede gæsterne til 1-1. Efter pausen var kampen meget jævnbyrdig, men det lykkedes altså hjemmeholdet at sikre sig sejren, da Jacob Rasksen i det 30. minut af anden halvleg sendte et brag af et langskud i kassen. Jacob Rasksen blev da også kåret til dagens spiller efter kampen. Næste kamp for Agerbæk/Starup er på lørdag 16.04.2016 klokken 13.30 på udebane mod Tarm, der står noteret for fire point i tabellen.
Flot Sejer til Agerbæk/Starup på et meget velbesøgt Stadion 29-01-2020

Fodbold: Serie 1 herrer: Agerbæk/Starup-Esbjerg IF 92: 3-2 (0-0)


Ny flot sejr til Agerbæk/Starup:
På et meget velbesøgt Agerbæk Stadion besejrede Agerbæk/Starup Esbjerg IF 92 3-2. Første halvleg var meget jævnbyrdig, og de to hold kom kun frem til få chancer. Det lykkedes da heller ikke nogen af holdene at få scoret inden pausen. Efter pausen kom der for alvor gang i løjerne, og allerede efter fire minutters spil bragte gæsterne sig på 0-1. Der gik dog ikke mange minutter før, at Peter Risager fik udlignet til 1-1 direkte på frispark. Et meget flot mål. I det 59. minut kom hjemmeholdet for første gang foran, da Jonas Jørgensen var på pletten og sendte bolden i kassen. Udeholdet kæmpede dog videre, og bare tre minutter senere udlignede IF 92 til 2-2. Det slog dog ikke Agerbæk/Starup-spillerne ud, og i det 76. minut gjorde Kevin Andreasen det til 3-2 på et godt skud. I resten af kampen pressede gæsterne på for en udligning, men et stærkt kæmpende hjemmehold lykkedes at holde stand og sikre sig de tre vigtige point. Dagens spillere hos Agerbæk/Starup blev Henrik Vind Nielsen og målscorer Peter Risager. Næste kamp for Agerbæk/Starup er på lørdag klokken 14.00 hjemme mod Grindsted.
- Det er et rigtigt lokalopgør, så det er en kamp, vi glæder os rigtig meget til. Der kommer nok mange tilskuere igen. Det tror jeg i hvert fald, sagde en glad Agerbæk/Starup-træner, Ole Mejrup, efter opgøret imod Esbjerg IF 92.mini

Vindere er udtrukket på målaktier

Vi takker alle der har støttet fodbolden i Agerbæk og Starup ved køb af målaktier. Vi takker nævnte sponsorer af præmier, herunder takker vi også sponsorer at præmier ved Serie 1 Herrer's hjemmekampe i 2015.

 
  Præmie Værdi Sponseret af: Vinder:  
1.Pr. Gavekort 400,00 Pia’s Køkken Jakob Rasksen Lindealle 6, Agerbæk
2.Pr. Gavekort 400,00 Bygma Anders Kirkegaard Engvej 10, Agerbæk
3.Pr. Gavekort 400,00 Agerbæk El-Service Arne Sørensen Præstebrovej 22, Fåborg
4.Pr. Gavekort 400,00 Studie 9 Karsten R. Schmidt Egealle 5, Agerbæk
5.Pr. Gavekort 400,00 Agerbæk Maskinstation Jeppe Jessen Skovendevej, Grindsted
6.Pr. Gavekort 400,00 Jan Mikkelsen Autoværksted Karsten Andreasen Jernbanegade 23, Tofterup
7.Pr. Gavekort 400,00 Agerbæk Motorcentrum Hartvig Jacobsen Torvevænget 3, Tofterup
8.Pr. Gavekort 400,00 til TBS Maskinpower Sponsorerne i Starup IF Morten Pedersen Parkvej 6, Agerbæk
9.Pr. Gavekort 400,00 til B.L. Motorservice Sponsorerne i Starup IF Hans Arne Kristensen Kærvej 6, Agerbæk
10.Pr. Gavekort 2 ks. øl Dagli Brugsen, Agerbæk Maja Hermansen Engtoften 21, Tofterup
11.Pr. Gavekort 2 ks.øl Sponsorerne i Starup IF Jan Hansen Vestterpvej 8, Starup




 

Agerbæk/Starup tabte i sidste spillerunde
Fodbold: Serie 3 herrer: Billund-Agerbæk/Starup: 3-1 (1-0)

Agerbæk/Starup, der havde sikret sig en ny sæson i serie 3, tabte sæsonens sidste kamp. På udebane blev det til 3-1 nederlag til Billund, der har været suveræn hele sæsonen. Hjemmeholdet bragte sig foran 1-0 tre minutter før pausen, men i det 57. minut nettede Jeppe Madsen til 1-1. Et kvarter før tid slog Billund dog til igen, og gjorde det til 2-1. Seks minutter før tid faldt den endelige afgørelse, da topholdet scorede til slutresultatet 3-1. Agerbæk/Starup slutter dermed som nummer fire i rækken med 17 point for 14 kampe.

Agerbæk/Starup tabte på mål i overtiden
Fodbold: Serie 1 herrer: Agerbæk/Starup-Aulum: 1-2 (1-1)

Agerbæk/Starup skal have et point i sidste spillerunde for at sikre sig forbliven i serie 1, da holdet i denne spillerunde tabte 1-2 til Aulum. Hjemmeholdet fik en drømmestart på kampen, da det allerede efter tre minutters spil bragte sig på 1-0 ved Jonas Jørgensen. Glæden varede dog kort, da gæsterne fik udlignet til 1-1 i det 8. minut. Halvlegen fortsatte uden, at de to hold kom til store chancer, så ved pausen var stillingen stadig 1-1. Efter pausen kom Jonas Jørgensen og Rune Lauridsen frem til flere gode tilbud, men det lykkedes ikke at få sparket bolden ind bag udeholdets målmand. I stedet slog Aulum til i dommerens overtid, og gjorde det til slutresultatet.
- Jeg er meget skuffet, da vi har chancerne til at afgøre kampen, sagde Agerbæk/Starups træner Brian Ågaard efter kampen.
Dagens spiller hos Agerbæk/Starup blev Kenneth Fyhn

Vigtig sejr til Agerbæk/Starup
Fodbold: Serie 1 herrer: Agerbæk/Starup-Tarm: 4-2 (3-1)

Agerbæk/Starup tog et stort skridt mod overlevelse i rækken, da Tarm blev sendt hjem med et nederlag på 4-2. Hjemmeholdet begyndte kampen godt, og i det 13. minut scorede Rune Lauridsen på et straffespark begået mod Jonas Jørgensen. Ni minutter senere blev det 2-0, da Heino Heesgaard sendte et fladt skud afsted og flot udplacerede gæsternes målmand. Derefter havde Agerbæk/Starups keeper Lasse Junker et par vigtige redninger, men i det 37. minut kunne han dog ikke forhindre Tarm i at reducere til 2-1. Hjemmeholdet fik dog alligevel en god afslutning på 1. halvleg, da Lasse Kristensen i det 46. minut gjorde det til 3-1. I begyndelsen af anden halvleg fortsatte Agerbæk/Starup de gode takter, og i det 68. minut nettede Kris Fyhn til 4-1. Gæsterne gav dog ikke op, og ti minutter før tid reducerede de til 4-2. Slutfasen blev derfor hektisk, og udeholdet havde muligheden for at reducere yderligere på et straffespark, men den reddede Lasse Junker flot. Dommeren mente dog, at Lasse Junker var gået for tidligt, og han dømte derfor omspark. Lasse Junker klarede dog igen, og dermed kunne Agerbæk/Starup sikre sig de tre vigtige point. Dagens spiller hos Agerbæk/Starup blev da også Lasse Junker. Næste kamp for Agerbæk/Starup er på lørdag d.3/10-2015 klokken 16.00 ude mod Blåbjerg.mini

Agerbæk fik kæmpet sig til et point
Fodbold: Serie 1 herrer: Agerbæk/Starup-Ringkøbing

Agerbæk fik kæmpet sig til et point i udekampen mod Ringkøbing. Hjemmeholdet bragte sig foran 1-0 efter 38 minutters spil, og to minutter før pausefløjtet blev det 2-0. Det var dermed op af bakke for gæsterne, men i det 73. minut kom der håb for udeholdet, da Rune Lauridsen reducerede til 2-1. Tre minutter inde i dommerens overtid kom udligningen, da en Ringkøbing-spiller var uheldig at score i eget net. Et vigtigt point til Agerbæk/Starup, der har et hul på tre point ned til nedrykningsstregen.

Vigtig sejr til Agerbæk/Starups 2. hold
Fodbold: Serie 3 herrer: Agerbæk/Starup-Øster Nykirke: 4-2 (2-2)

Agerbæk/Starups 2. hold, der spiller i serie 3, sikrede sig tre vigtige point i bestræbelserne på at holde sig væk fra bunden af rækken, da holdet på hjemmebane besejrede Øster Nykirke med 4-2. Gæsterne begyndte kampen bedst, men efterhånden fik hjemmeholdet styr på spillet. I det 34. minut blev det da også 1-0, da Maarten de Sain sparkede et straffespark i kassen. Udeholdet kom sig dog hurtigt over chokket, og i det 36. minut blev det 1-1. Kort efter bragte Øster Nykirke sig endda foran, men i det 42. minut udlignede Jeppe Madsen til halvlegsresultatet 2-2. I pausen foretog Agerbæk/Starup to udskiftninger, og det var som om, at det satte eksta gang i hjemmeholdet. I det 54. minut gjorde Maarten de Sain det til 3-2, og tre minutter før tid afgjorde Jeppe Madsen kampen ved at sende bolden i kassen til 4-2. Dagens spiller hos hjemmeholdet blev Jeppe Jessen.

Agerbæk/Starup hev smal sejr hjem
Fodbold: Serie 1 herrer: Agerbæk/Starup-Sædding Guldager IF: 3-2 (1-0)

Agerbæk/Starup hev tre meget vigtige point i land, da mandskabet på hjemmebane spillede imod Sædding Guldager IF. Rune Lauridsen bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter et kvarters spil, og kort inde i anden halvleg gjorde Jonas Jørgensen det til 2-0. Det blev også 3-0, da Rune Lauridsen omsatte et straffespark til scoring. Et kvarter før tid reducerede gæsterne til 3-1, og hjemmeholdets fundament vaklede. Fem minutter før tid kom der for alvor spænding i opgøret, da udeholdet reducerede til 3-2. Derefter pressede SGI for en udligning, men det lykkedes Agerbæk/Starup at holde stand. Dagens spiller hos hjemmeholdet blev Rune Lauridsen. Næste opgave for Agerbæk/Starup er på søndag 20/09-2015 klokken 15.45 på udebane mod Ringkøbing.

Agerbæk/Starup vandt sikkert over bundprop
Fodbold: Serie 1 herrer: Agerbæk/Starup-Mejrup: 5-2 (1-0)

Agerbæk/Starup er stadig med i den sjove ende af serie 1 pulje syv efter sikker sejr på 5-2 over bundproppen fra Mejrup. I første halvleg havde hjemmeholdet vinden imod sig, men alligevel var det Agerbæk/Starup, der dominerede halvlegen. Efter 24 minutters spil kom hjemmeholdet da også foran 1-0 ved Jeppe Rasksen. Agerbæk/Starup havde flere gode chancer, så føringen kunne godt have været noget større ved halvleg. Efter pausen var hjemmeholdet noget mere tålmodig i deres spil., og det gav pote. I det 57. minut øgede Jakob Rasksen til 2-0, og bare otte minutter senere gjorde samme spiller det til 3-0. Jonas Sørensen udbyggede føringen til 4-0, men derefter tog Agerbæk/ZStarup sig en blunder, og det udnyttede gæsterne ved at score to gange til 4-2. Fire minutter inde i dommerens overtid satte Rune Lauridsen punktum for scoringen ved at gøre det til 5-2. Dagens spiller hos hjemmeholdet blev Jakob Rasksen.
- En dejlig sejr, men det ærgrer mig, at de får scoret to gange, sagde Agerbæk/Starups træner Brian Ågaard efter kampen.
Næste gang Agerbæk/Starup skal i ilden er på søndag 07/06-2015 klokken 19.00 hjemme på Agerbæk Stadion mod Skjern

Fodbold: Serie 1 herrer: Blåbjerg-Agerbæk/Starup: 1-1 (1-0)

Lokalopgøret i serie 1 herrer pulje 7 sluttede uafgjort 1-1. Kampens første scoring kom et minut før pausefløjtet, da en Blåbjerg-spiller sendte bolden i kassen. Føringen holdt til det 68. minut, hvor Peter Risager sendte bolden i kassen for gæsterne. Det uafgjorte resultat betyder, at Agerbæk/Starup ligger nummer tre i tabellen med 15 point, mens Blåbjerg er nummer fire med samme antal point. Næste kamp for Agerbæk/Starup er på lørdag 30/05-2015 klokken 15.30 hjemme mod Mejrup, mens Blåbjerg spiller fredag klokken 19.00 på udebane mod Skjern

Agerbæk/Starup vandt trods sløv begyndelse
Fodbold: Serie 1 herrer: Aulum-Agerbæk/Starup: 1-3 (1-1)
13/5-2015 kl. 19:15

Agerbæk/Starup havde det svært i begyndelsen af kampen imod Aulum, og efter 28 minutters spil bragte hjemmeholdet sig fortjent foran 1-0. Føringen kunne faktisk godt have været større efter en halv times spil, men efterhånden fik udeholdet arbejdet sig ind i kampen, og i det 34. minut udlignede Peter Risager til halvlegsresultatet 1-1. Efter pausen fandt Agerbæk/Starup rytmen i spillet, og i det 75. minut bragte Jakob Rasksen gæster på vinderkurs. Fem minutter før tid faldt den endelige afgørelse, da Heino Heesgaard gjorde det til 3-1. Dagens spiller blev Jonas Sørensen, der i følge Agerbæk/Starups træner Brian Agaard spillede en fantastisk kamp. Næste gang Agerbæk/Starup skal i ilden er søndag 17/5-2015  klokken 18.30 på hjemmebane i Agerbæk imod Ikast. Et vaskeægte topopgør mellem rækkens nummer et og to.
- Vi skal op mod rækkens nummer et, og vi skal spille op til det absolut bedste for at få point, siger Brian Agaard.

Klaus Brink Hansen

Agerbæk/Starups bedste kamp i år
Fodbold: Serie 1 herrer: Ringkøbing-Agerbæk/Starup: 1-2 (1-0)

Agerbæk/Starup spillede en rigtig god kamp i udekampen mod Ringkøbing, og gæsterne sikrede sig da også tre velfortjente point. I første halvleg kom udeholdet frem til gode chancer ved Heino Heesgaard og Jakob Rasksen, men de blev ikke omsat til scoringer. I stedet slog hjemmeholdet til i første halvlegs overtid, og gjorde det til 1-0. Agerbæk/Starup-spillerne kæmpede dog videre, og kom fortsat til flere gode chancer. Gæsterne havde dog svært ved at score, men i det 30. minut af anden halvleg kom forløsningen, da Jakob Madsen på et meget flot skud satte bolden i kassen til 1-1. I forbindelse med scoringen fik Ringkøbing en spiller smidt ud i ti minutter, og ti minutter før tid var Jakob Madsen på spil igen, og med en ny fornem afslutning, gjorde han det til slutresultatet 1-2.
- Der var vild jubel i forbindelse med sejrsmålet, og spillerne skal have stor ros for deres indsats, som vel var den bedste i år, sagde en meget glad Agerbæk/Starup-træner, Brian Aagaard, efter kampen.
Dagens spiller hos Agerbæk/Starup blev dobbelt målscorer Jacob Madsen, men Brian Aagaard fremhævede også Rune Lauridsen og Peter Risager, der begge spillede en fremragende kamp.

Næste gang Agerbæk/Starup skal i ilden er allerede på onsdag klokken 19.15 på udebane mod Aulum.

Klaus Brink Hansen
U9 bidrog med flot optakt til EFB storsejr !
 
Agerbæk SF’s U9 drengehold med Jacob Laursen i spidsen, deltog lørdag den 9. maj i indmarchen og optakten til Esbjerg FB’s Superliga kamp mod Silkeborg.
 
Som medlem af SFS (Sydvestjysk Fodbold Samarbejde) var drengene inviteret til foreningsdag. Sammen med 300 andre glade fodboldspillere gik de turen rundt om fodboldbanen i Blue Water Arena og varmede publikum op til EFB’s hjemmekamp mod Silkeborg.
 
Drengene fik sammen med en stor forældreflok en helt fantastisk fodboldsøndag, hvor EFB langt om længe viste storformat og vandt kampen 5-2. Se flere billeder her
 
Anders Schmidt
Agerbæks U9 drenge var i Brørup for at spille deres første turneringskampe.

I første kamp spillede  Agerbæk SF mod Brørup GF som desværre var et bedre hold
Agerbæk kæmpede rigtig godt  men tabte kampen.

I anden kamp spillede Agerbæk SF mod Holsted FB som var en meget lige kamp
Agerbæk kæmpede lige til det sidste mem tabte desværre kampen.

Hilsen
Trænerteamet

Kampreferat Serie 1 Herrer: Agerbæk SF/Starup IF - Grinsted
Kampresultat: 4-0

- Det var en dejlig sejr, og det var en forløsning, at vi endelig får gang i målscoringen, sagde Agerbæk/Starups træner Brian Aagaard efter kampen mod Grindsted.
Første halvleg var meget jævnbyrdig og chancefattig, men bød på masser af dueller på midtbanen. Et minut før halvleg lykkedes det dog for hjemmeholdet at bringe sig i front ved Heino Heesgaard. To minutter inde i anden halvleg slog samme spiller til igen, og gjorde det til 2-0. Derefter faldt gæsternes spil fra hinanden, og Agerbæk/Starup havde masser af muligheder for at udbygge føringen. I det 35. minut af anden halvleg kom 3-0 målet ved Kevin Andreasen, og i kampens sidste minut sluttede Jonas Jørgensen målscoringen ved at bringe hjemmeholdet på 4-0.
- Vi kunne godt have lukket kampen noget før, og i de kommende kampe skal vi være bedre til at kende vores besøgelsestid, sluttede træneren.
Dagens spiller hos hjemmeholdet blev dobbeltmålscorer Heino Heesgaard. Næste kamp for Agerbæk/Starup er på lørdag klokken 15.00 på udebane mod Ringkøbing IF.

Kampreferat Serie 1 Herrer: Skjern - Agerbæk SF/Starup IF
Kampresultat: 0-0

- "Vi burde have vundet kampen stort, men når vi kom frem til vores chancer, manglede vi dygtighed og held", sagde Agerbæk/Starups træner Brian Aagaard efter den målløse kamp mod Skjern.
Der blev arbejdet godt for sagen fra hele holdet, men det lykkedes altså ikke Agerbæk/Starup at score trods masser af gode tilbud. Dagens spiller hos blev Jonas Sørensen.
Næste opgave for Agerbæk/Starup er på lørdag den 2. maj kl. 15.30 på Agerbæk Stadion mod Grindsted.

Agerbæk SF's U9 drenge er godt igang med udendørs sæsonen 2015.....


Vi træner to gange om ugen, tirsdag og torsdag fra kl. 17.00 til 18.00.
 
Vi er 10 spillere fra 1. og 2. klasse. Vi laver masser af sjove øvelser og spiller en masse god fodbold.
 
Vi er tilmeldt hos DBU i U9 5-mandsturneringen, samt hos DGI hvor vi også deltager i diverse stævner.
 
Det er træner Jacob Laursen, sammen med hjælpetrænere Dennis, Preben, Viggo, og Anders der styrer tropperne....
 
Alle er velkommen.

U12 Drenge flot sæson med oprykning til A-puljen

U12 Drengeholdet i Agerbæk SF/Starup IF har netop afsluttet en flot indendørs sæson i fodbold.
Under træner Jens Jessen klarede holdet sig rigtig flot før jul, hvilket betød holdet skulle prøve kræfterne af i A-puljen efter nytår. Her fik holdet virkelig kamp til stregen og selvom der blev spillet mange flotte kampe, sluttede holdet sidst i puljen. ’Det gør ikke noget, det vigtigste er den udvikling drengene har været igennem i løbet af sæsonen’, udtaler træner Jens Jessen. Han glæder sig desuden over den store opbakning, der har været til både træning, stævner og kampe.  

Træningen til udendørssæsonen starter mandag uge 8.
Tak for en god sæsonwink
 

U8 Drenge fik sølvmedaljer efter en flot sæson

Agerbæk SF’s U8 drenge har netop afsluttet en super flot sæson i indendørs fodbold.
Vi har været 6 drenge på holdet og trænet i Helle Hallen hver onsdag fra kl. 17.00 – 18.00. Vi har alle seks været til træning hver gang og sammen med vores gode træner Dennis Paulsen, har vi bare haft det rigtig sjovt.
I turneringen er det også gået super godt. Så godt, at vi efter jul rykkede op i A-puljen. Her sluttede vi på en FLOT 2. plads og fik sølvmedaljer.

Tak til alle for en god sæson på U8 drenge

Se billeder her

Flot første sæson i serie 1

Som træner for Agerbæk SF/Starup IF vil jeg sige tak for en god sæson til såvel alle spillere som holdledere.
Det var den første sæson med serie 1 fodbold i Agerbæk SF historie, hvor såvel første som 2. holdet fik prøvet potentiale af. Vi indfriede vores mål om at hold 1. og 2. holdet i deres rækker og det må være godkendt
Desværre lykkedes det ikke 2. holdet at rykke op i serie 3, selvom vi havde chancen – øv, øv.
3. holdet må en tur i serie 6, desværre. Men lidt større indsats, så er jeg overbevist om, at holdet er i serie 5 igen næste sommer.
Jeg er specielt glad for den store tilslutning, der har være til træning hele sæsonen igennem. Håber det vil fortsætte næste sæson.
Endnu en gang tak for denne sæson
Brian Aagård, træner Herrer Senior fodbold

Fodbold-ægteskab er blevet en stor succes

Fusioner mellem parter, der tidligere har været hinandens konkurrenter, har det med at være en svær øvelse – om det så er to fiskefabrikker, to børnehaver eller to fodboldklubber.Derfor var der heller ikke lutter opbakning at spore, da fodboldspillerne fra Agerbæk og Starup-Tofterup i efteråret 2013 skulle til at spille på samme hold. Der var nemlig kun 10-12 seniorspillere hvert sted, så ved at blive til én klub blev antallet af spillere mere brugbart. Og siden har sammenlægningen vist sig at være det helt rigtige. I hvert fald rykkede A-holdet allerede i efteråret op fra serie 3 til serie 2, og i sidste uge kunne holdet så foretage intet mindre end sin anden oprykning i løbet af sæsonen – altså til serie 1.
– Jeg ser det lidt som et eventyr, hvor det hele har fået en lykkelig slutning, og der har været gode overraskelser undervejs, siger træner Karsten Strandhave.
– Først satte vi det som mål at rykke op i serie 2, og det skete allerede i efteråret. Da vi så gik i gang igen efter jul, startede vi med at vinde syv kampe i streg. Og så måtte vi lave vores målsætning om fra at »bibeholde pladsen i serie 2« til at »rykke op i serie 1«, fortæller en glad træner.

Skifter mellem byerne
Han startede som træner for førsteholdet i efteråret 2013, da de to klubber skulle til at spille sammen, og han er imponeret over den energi og vilje, spillerne har lagt for dagen.
– Vi startede op med at træne igen 12. januar i år, og der har været mellem 25 og 28 mand til træning hver gang. Også mens det var vinter og lortevejr. Vi træner om tirsdagen i Agerbæk og om torsdagen i Starup-Tofterup, og det er ikke noget med, at der kommer flere det ene sted end det andet, siger Karsten Strandhave.
Det nye mål om at komme i serie 1 så dog i første omgang ud til at være for meget for det – meget unge – holds nerver. For herefter fulgte tre kampe, hvor de tabte.
– Set i bakspejlet skulle vi nok ikke have meldt ud, at vi gik efter endnu en oprykning. Det var mere, end holdet kunne klare. Men så prøvede vi noget nyt, nemlig at vi begyndte at mødes noget tidligere, når vi skulle spille kamp. Så sad vi lige og drak kaffe og fik lidt kage, og så kunne vi lige blive lidt glade igen, inden der var kamp. Samtidig lavede vi også en mere fysisk hård træning, men jeg tror nu ikke, det var formen, men mere koncentrationen, den var gal med, siger Karsten Strandhave.

Ny træner nu
Metoden virkede. Fodboldholdet fra Ansager og Starup-Tofterup kunne i sidste uge rykke op i serie 1. Karsten Strandhave kan med en stolt fornemmelse i kroppen give trænerkasketten videre til holdets nye træner, Brian Aagaard fra Grindsted, idet Strandhave har valgt at stoppe som træner.
– Men det er nu ikke min fortjeneste. Det er spillernes og også takket være en rigtig god ledelse i bestyrelsen og samarbejdsudvalget. Der har været styr på tingene, og samtidig har der været arrangeret nogle sociale ting, hvor spillerne for eksempel har været til fodboldgolf, været nede at skøjte i Esbjerg og set fodbold på storskærm hjemme hos en holdleder. Den slags giver sammenhold, og det er vigtigt i fodbold, siger Karsten Strandhave.
Da Esbjergs FB superligamandskab I fodbold tog hul på forårssæsonen 2014 mandag aften den 24 februar, var det med en flok spændte og glade Agerbæk U8 og U10 spillere der fulgte Esbjergspillerne på banen.
 
Det var en super oplevelse for de unge Agerbæk spillere, at løbe ind på BlueWater Arena hvor omkring 5000 tilskurer tog imod.
 
Agerbæk SF er samarbejdsklub med EFB, og det er der igennem at vi stiller med et hold til indløb.

Jysk mester Indefodbold

I weekenden 25. - 26. januar spillede U19 Drenge om det Jyske Mesterskab i indefodbold i Ulstrup.

Efter nogle tætte kampe begge dage sluttede holdet på en 3. plads i gruppen. Dermed kvalificerede de sig til semifinalen mod Aars, den blev vundet med 5-3 og Hobro ventede i finalen.
Finalen var en spændende og velspillet kamp der endte med en 7 -5 sejr til drengene.
Både semifinalen og finalen blev meget spændende, da drengene havde tabt til både Hobro og Aars i indledende runde.

Vindere ved udtrækning af målaktier 2013

 
10 heldige vindere blev udtrukket ved julearrangement for Agerbæk SF ledere. Udtrækningen blev forestået af Anders Schmidt. De heldige vindere:
 
Præmie   Værdi Sponseret af: Vundet af:
1. Pr. Gavekort 500 Kr. Pia;s køkken Peter Risager
2. Pr. Gavekort 500 Kr. Bygma Jeppe Rasksen
3. Pr. Gavekort 500 Kr. Agerbæk El-Service Kenneth Fyhn
4. Pr. Gavekort 500 Kr. Studie 9 Kim Fyhn
5. Pr. Produkt sort. 500 Kr. Colgate/Palmolive Anders Schmidt
6. Pr. Gavekort 500 Kr. Telma Bernhard Fyhn
7. Pr. Gavekort 400 Kr. Agerbæk Maskinstation Kurt Fyhn
8. Pr. Gavekort 400 Kr. Q8 Jan Mikkelsen Pernille Thestrup
9. Pr. Gavekort 400 Kr. Agerbæk Motorcentrum Poul Johansen
10. Pr. 2 Ks. Øl 250 kr. Købmandstorvet/Spar Berta Rasmusen

Vi takker sponsorer af ovenstående præmier. Ligeledes takker vi alle sponsorer af udtrækningspræmier ved S3 Herrernes hjemmekampe i 2013.

Fantastisk flot fodboldefterår

Nu hvor efterårssæsonen er forbi, er det tid til at gøre status i vores egen lille forening.
Det var et efterår der blev kigget på i spænding i sensommeren, hvor det første halve år med samarbejdet Agerbæk/Starup skulle skydes i gang.


Det stod hurtigt klart at der var stor opbakning til holdet, da der til de første træninger mødte over 25 mand op, hvilket fortsatte resten af efteråret. Der var tilmeldt 3 seniorhold, og det har været muligt, uden de store problemer, at få folk til alle hold. Resultaterne har været rigtig gode, da serie 3 holdet har lagt i toppen fra start til slut, som afslutningsvis endte med en flot oprykning til serie 2. Dette er bl.a. sket grundet en rigtig flot tilskueropbakning, som holdet har sat meget pris på. Til oprykningskampen i Starup mødte 120 tilskuer op, for at sikre holdet bedst mulige rammer.

Men ikke kun 1. holdet klarede den flot, for også 2. og 3. holdet har haft et rigtig flot efterår, hvor det har givet masser af sejre.  2. holdet endte på en 3. plads, på trods af en dårlig start, og havde holdet været helt klar fra starten af sæsonen, havde de 4 point der manglede op til 1. pladsen ikke været noget problem at hente.  3. holdet i serie 6 endte også med en flot 1. plads og oprykning, efter så store sejre som bl.a. 8-2, 7-0 og 11-0.

Alt i alt har det været et godt efterår set med fodboldmæssige briller. Det gør at vi går et spændende forår i møde, hvor Agerbæk, for første gang i 15 år, igen er i serie 2. Denne gang er det i et stærkt samarbejde med Starup, så mulighederne for at blive oppe ser meget lyse ud.


 
MÅLAKTIE 2013 - KOPI (0.1 Mb)

Vindere ved udtrækning af målaktier

Der var 10 heldige vindere ved udtrækningen af målaktier for sæsonen 2012. Udtrækningen fandt sted ved fodboldafslutningsfesten for herrer senior og blev forestået af Rasmus Siem.  

De heldige vindere blev:
 
 Udtrækning  Præmie   Sponseret af: Vundet af:
1 Gavekort Værdi 500 Kr. Tøjtorvet Ida Mikkelsen
2 Gavekort Værdi 500 Kr. Bygma John Hansen
3 Gavekort Værdi 500 Kr. Agerbæk El-Service Dennis Poulsen
4 Gavekort Værdi 500 Kr. Studie 9 Kurt Bundgård
5 Produkt sortiment Værdi 500 Kr. Colgate/Palmolive Henning Hansen
6 Gavekort Værdi 500 Kr. Pigerne Jannik Vestergård
7 Gavekort Værdi 400 Kr. Agerbæk Maskinstation Henning Nielsen
8 Gavekort Værdi 400 Kr. Q8 Jan Mikkelsen Jens Peder Knudsen
9 Gavekort Værdi 400 Kr. Agerbæk Motorcentrum Ricky Elbæk
10 2 Ks. Øl Værdi 250 kr. Købmandstorvet/Spar Marie Kristensen

Tillykke til vinderne som får direkte besked.
En stor tak for Agerbæk SF sponsorer for sponserede præmier samt de løbende udtrækningspræmier ved Agerbæk SF herrer senior's hjemmekampe i 2012.

På vegne af Agerbæk SF, fodboldafdelingen

Limone cup, Italien uge 42 2012

Lørdag den 13/10 kl.15.30 var der afgang med Ans Busser fra Parkvej. Vi var 16 U-17 drenge fra Glejbjerg, Starup og Agerbæk samt 2 forældre. Med på bussen var også 38 forældre, søskende og U-11 spillere fra Skive IK og et hold U15 drenge fra Lunderskov. Vi fik hele nederste etage for os selv, så kunne turen gå sydover. Der blev provianteret ved Fleggaard og den lange bustur kunne gå rigtig i gang. Der var dømt hygge med slik, chips, energidrik, sodavand og diverse spil. Søndag kl.7.30 nåede vi Østrig. Nu skulle der synges fødselsdagssang for Karsten – fødselsdagssang med de dybeste basstemmer jeg har hørt til dato.
Kl. 12.00 efter næsten 21 timer, ankom vi til Sirmione og til Garda Village, hvor vi skulle bo de næste dage. Der var stor ros til drengene for deres opførsel på turen fra vores 2 chauffører Frank & John. Vi blev alle indkvarteret i bungalows, 4 drenge i hver og Bo og jeg sammen. Kl. 18.30 var der tid til aftensmad. Pasta med små brød, kylling med pommes frites og en ispind til dessert. Efter maden skulle området tjekkes af, alle skulle dog være tilbage på værelserne kl. 22.00.
Mandag var der morgenmad kl. 7.30. Der var endda et par morgenfriske drenge, der havde taget en morgendukkert i Gardasøen. Kl. 8.30 kørte bussen os ud til banerne, hvor alle kampe skulle spilles. Banerne så fine ud, dog var de meget smalle og efter flere kampe var det fine også forsvundet, da det regnede jævnt det meste af dagen. Vi skulle spille mod Viborg Søndermark og mod Hadsten. Vi fik uafgjort mod Viborg og tabte til Hadsten, så vi sluttede som nr. 2 i puljen. Det var 18 gennemblødte drenge som indtog bussen tilbage til Garda Village. På vej tilbage lokkede vi vores chauffør til at køre forbi Mac D., inden det blev tid til et velfortjent varmt bad og afslapning inden aftensmaden.
Tirsdag var fridag og landskamp om aftenen, så vi kunne sove længe, morgenmad kl. 8.30. Senere på formiddagen gik vi en tur. Det lykkedes ikke at finde butikker at shoppe i, men vi fandt et hyggeligt pizzaria, hvor vi fik frokost. Drengene fik nu to valg: Det ene: at vi tog en fælles løbetur langs standen, det andet: at vi fandt en isbar og tog en slapper. Det blev til is J.
Kl. 16.00 var der afgang til San Siro, hvor vi skulle se landskamp mellem Italien og Danmark. Der var meget trafik, men kl. 19.00 var vi fremme. Vi fandt vores pladser på stadion helt øverst bag det ene mål. Der var godt nok langt ned. Resultatet af kampen var jo ikke noget at skrive hjem om, men det var en stor oplevelse alligevel. Kl. 2.00 var alle godt hjemme og i seng.
Onsdag var der igen først morgenmad kl. 8.30, så nogle sov til 8.29. Herefter afgang mod stadion, hvor vi skulle spille kampen om 3.-4. pladsen mod Galten. Inden kampen havde vi trukket lod om samtlige pladser på banen, så var det meningen at 2. halvleg skulle være med vilkårlige pladser. Vi kom godt fra start og var spilstyrende.  Efter 10 min. kom vi foran 1-0 på mål af Andreas Schramm. I halvlegen var det så meningen, vi skulle bytte om på samtlige pladser men nu øjnede drengene chancen for en sejr og dermed pokal så planen blev droppet. I 2. halvleg startede vi igen spilstyrende, skabte nogle gode chancer og efter 15. min øgede Lasse Skov til 2-0. Så skulle føringen bare forsvares og det gik planmæssigt. Galten kom dog mere ind i kampen, men Gabriel, i målet, tog sig kærligt af de forsøg Galtens forsøg selvom de reducerede 2 min. før tid. Det endte med en fortjent sejr og en samlet 3. Plads.  En flot præstation set i lyset af, at det er flere sæsoner siden at holdet spillede sammen og at kun er 7 af 16 spillere faktisk spiller fodbold i efteråret 2012. Torsdag var der morgenmad kl. 9.00 og derefter tid for oprydning og pakning. Selvom det for nogle så uoverskueligt ud, gik der ikke langt tid før alle værelser var lige så pæne som da vi modtog dem. Kl. 12.00 kunne busturen gå tilbage mod Danmark. Efter en flot tur gennem alperne var det tid til aftensmad og om ikke drengene igen var heldige med, at der var en Burger King på rastepladsen. Nu skulle resten af hjemturen bare overstås med et lille stop ved Fleggaard, hvor vi ankom fredag morgen kl.6.30. Kl. 9.15 landede vi på Parkvej i Agerbæk - godt møre.
Bo og jeg vil endnu engang sige tak til: Lasse Egelund Schmidt, Daniel Noer Lavridsen, Rick Peereboom, Mathias Hansen, Andreas Schramm, Kristoffer Holtum, Alexander Kokholm, Mikkel Holst,Kristian Krag Jørgensen, Kasper Ehmsen, Kris Fyhn, Malte Hermansen,
Karsten Pedersen, Lasse Skov Kristensen, Gabriel Schilling & Thomas Dahl
for en rigtig hyggelig tur. Til forældrene, tak for lån af nogle fantastisk dejlige unge mennesker og sidst en kæmpe tak til Bente og Jan Fyhn for det kæmpe stykke arbejde I har ydet med alt det praktiske og ikke mindst planlægningen for at denne tur kunne gennemføres.
 
Henrik Schilling
 
Fakta:
Drengene havde selv ’tjent’ de fleste penge ind til turen. I en periode på godt 2 år før turen til Limone Cup planlægges og gennemføres flere forskellige aktiviteter, typisk indenfor idrætsforeningen, f.eks. Owen Luft oprydning, indsamling af juletræner m.v.
 
Busturen tog 21 timer
 
Vejret: søndag sol/skyer 15-18 ºC, mandag regn 15 ºC , tirsdag sol 20-22 ºC , onsdag overskyet 18 ºC , torsdag sol/skyer 20 ºC fredag meget regn 15 ºC  (DK)
 
Vi boede i The Garda Village i bungalows. Der boede i alt ca. 1200 spillere/ledere/forældre. Der var fælles morgen- og aftensmad hver dag, så mange skulle bespises.Stedet omkring os var meget turistpræget. En del dog lukket ned pga. sæsonen.

Se alle billeder fra turen her
Agerbæk SF vandt 10.000 kr. i serie 11 29-01-2020
Da Agerbæk SF serie 4 stadig indgik  i startopstillingen på DBU's serie 11 hold ved udgangen af uge 25 deltog vi således i lodtrækningen om 10.000 kr. Og vi vandt.....!!!! Pengene kan bruges i DBU's fodboldcenter i Tilst. Læs mere på www.dbujylland/serie11eren.
Agerbæk SF Serie 4 (kommende serie 3) i angreb på serie 11 29-01-2020
Agerbæk SF har kvalificeret til en placering i angrebet på DBU's serie 11 hold. Læs mere som serie 11 og se det samlede serie 11 hold på www.dbujylland.dk/Nyheder/2012/Juni/serie11eren_runde_9.aspx. Klik her
Tillykke med oprykningen til serie 3 29-01-2020
Agerbæk SF herrer senior har spillet en flot sæson og kan fortjent kalde sig et serie 3 hold fra efterårssæsonen. Tillykke !
Referat fra SFS møde den 23.5.2012 29-01-2020
Der er afholdt møde mellem samarbejdsklubberne tilknyttet EFB. Referat fra mødet kan læses her

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Agerbæk SF | Tranebærvej 44 | 6753 Agerbæk | Mail: formand@agerbaek-sf.dk