Gymnastik


Gymnastikafdelingen har sine rødder helt tilbage til grundlæggelsen af Agerbæk SF. Men trods en lang historie har afdelingen formået at opretholde en tidssvarende vifte af tilbud, der tilgodeser såvel springgymnasten som de der vægter den rytmiske og mere bevægelsesmæssige del af gymnastikken.

I et tæt samarbejde med Fåborg/Vrenderup Idrætsforening og Årre Boldklub arbejder gymnastikafdelingen målrettet på at fastholde gymnasterne og øge kvaliteten i gymnastikken. Gymnaster og instruktører skal opleve glæde ved bevægelse og fællesskabet samt tilgodeses med de bedste muligheder for personlig udvikling og dygtiggørelse.

I samarbejdet arbejdes der målrettet med instruktøruddannelse, der sikre veluddannede instruktører samt høj kvalitet og sikkerhed i træningen. Hjælpeinstruktører rekrutteres allerede fra 6. klasse og tilbydes trænerkurser.

Der etableres så vidt muligt hold, der modsvarer gymnasternes alder og interesse. Fra de helt små i ledsagelse med forældre til de mange børne- og ungdomshold og til motionshold for herrer og damer.

Gymnastikafdelingen har senest også været initiativtagere til flere arrangementer på tværs af Agerbæk SF. Arrangementer der har fokus på sundhed, motion og fællesskab.

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Agerbæk SF | Tranebærvej 44 | 6753 Agerbæk | Mail: formand@agerbaek-sf.dk